Børnesamtaler










Børnesamtaler

 

Uanset alder kan vi alle have brug for nogen at tale med, betro os til eller dele det, som er svært. Når børn har det svært, er det ofte vanskeligt for dem at sætte ord på eller andre gange nager problemet så meget, at de bare helst vil undertrykke det. Selvfølgelig kommer forældre og familie i første række, når man skal dele noget som er svært. Men nogle gange kan det være befriende at tale med nogen, der står uden for den velkendte hverdag.

Selv om vi som forældre gør alt hvad vi kan for vores børn, så kan de i kortere eller længere tid havne i mistrivsel, der måske skyldes:

 

  • Skilsmisse
  • Flytning
  • Sorg eller tab
  • Søskende med handicap eller diagnose
  • Sygdom i familien
  • Konflikter i skolen
  • Identitetsproblemer?

 

Symptomerne på mistrivsel er forskellig fra barn til barn,

men det er altid vigtigt at være opmærksom på:

 

  • Indelukkethed
  • Nedsat appetit
  • Klager over ondt i maven
  • Dårlig søvn
  • Letopfarende til aggressiv adfærd
  • Glemsomhed
  • Forvirring
  • Opførsel som svarer til mere eller mindre end sin alder
  • Evne til at bekymre sig for meget

 

Når jeg arbejder med børnesamtaler, så består hoveddelen af kognitiv samtale terapi, og fra tid til anden benytter jeg tegneterapi, storyboard og legetøjsfigurer. I forbindelse med samtalerne fokuserer jeg naturligvis på at det skal være trygt for barnet og de første par møder handler om at få oparbejdet en relation. Dernæst handler det om at få italesat det som er svært, det som måske gør ondt og finde de ord eller billeder, der passer til barnets tilstand. Hvert barn har sin unikke personlighed og et forløb bør altid skræddersyes til det enkelte barn.

 

I et forløb holder jeg med jævne mellemrum samtaler med forældrene, hvor vi fokuserer på indholdet og retningen for børnesamtalerne. Forud for hver forældresamtale, drøfter jeg indholdet af samtalen med barnet.

Det er altid en vigtig forudsætning, at barnet gerne vil tale med mig og at det ikke tror at det skal "fikses" i terapien.

Børnesamtalerne henvender sig til børn i alderen 6-13 år. Jeg har arbejdet med børn i mere end 20 år - heraf 16 år i Folkeskolen, og ved siden af min praksis som psykoterapeut, underviser jeg børn og forældre i mindfulness.

 

Står du/I i en situation, hvor det kunne være aktuelt at inddrage en børneterapeut, så kontakt mig gerne. Via en telefonsamtale kan du/I danne et indtryk af mig og hvad et forløb vil kunne bidrage med. 

 

 

 

 

RELATION OG RETNING

v. psykoterapeut MPF

Lea Mette Rasmussen

Holsteinsgade 29B, 2100 Kbh. Ø

kontakt@relationogretning.dk

tlf. 4081 1913.