Spiseforstyrrelser










Spiseforstyrrelser


En spiseforstyrrelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder, afhængigt af opvækst og udfordringer i livet. I spiseforstyrrelsen er maden ikke det primære, men maden er snarere et udtryk for et sprog, som skal formidle at der er kaos og smerte inden i. Maden bliver et redskab som skal kontrollere uro og utryghed.


Nogle gange begynder spiseforstyrrelsen i forbindelse med et chok eller en forskrækkelse over en voldsom oplevelse ss. skilsmisse eller sorg. Der hersker tit en masse forvirring og udsag som "det ved jeg ikke" er ofte udtalt. Det er tit stræbsomme og tilpasningsdygtige piger, som rammes. Men drenge rammes også.


I arbejdet med en spiseforstyrrelse, og forsøget på at forstå den, er det vigtigt at se på den enkeltes liv hele raden rundt; opvækst, miljø og forældre. Men vigtigst af alt, at se mennesket i spiseforstyrrelsen, for at møde klienten lige netop der, hvor hun/han er. Hvert eneste menneske med en spiseforstyrrelse har krav på forståelse for lige netop sin personlighed og historie.


Jeg arbejder med anoreksi, bulimi, BED og ortoreksi, og samarbejder gerne og helst sammen med forældre, men også praktiserende læger, pyskiatere og hospitaler, når det er nødvendigt for forløbet.



  "Når tanker og adfærd i forhold til mad

og vægt begynder at begrænse   livsudfoldelsen

og forringe livskvaliteten, så er der tale om

en spiseforstyrrelse."


   

- Finn Skårderud

               


     

     

   

       

                                                                         

RELATION OG RETNING

v. psykoterapeut MPF

Lea Mette Rasmussen

Holsteinsgade 29B, 2100 Kbh. Ø

kontakt@relationogretning.dk

tlf. 4081 1913.